Vesterbros Passage skævvrides
Står man midt på Rådhuspladsen og retter blikket mod vest, vil man i det kaotiske gadebillede få øje på Frihedsstøtten. En usynlig tråd i tid og rum forbinder 1700-talsmonumentet for bondens frigørelse med nutidens Rådhusplads, symbolet på frihed, demokrati og folkelighed. Det er den slags sammenhænge, en by med ånd og sjæl næres af, og som et bystyre bør værne om og udvikle.
Vesterbros Passage, defineret som det inderste stykke af Vesterbrogade, var oprindelig udlagt som en prægtig allé, der efter voldenes fald i 1800-tallet skulle markere Københavns forvandling fra middelalderlig fæstningsby til international storby. Under presset af den trafikale udvikling blev storbygaden efterhånden derangeret til en afpillet asfaltørken. Træerne blev fældet eller bukkede under for saltning og bilos.
Efter års tilløb blev det omsider besluttet at gøre noget ved sagen. I november 2011 kunne aviserne meddele, at et projekt til forskønnelse af Vesterbros Passage var sat i gang. I artiklen henvistes til de udenlandske forbilleder, Unter den Linden i Berlin og Champs-Élysée i Paris. Man fik straks associationer til sejrssøjler, triumfbuer, lange alleer og et myldrende byliv. En flot vision.
Men nu, næsten et år senere, må man desværre konstatere, at projektet er kørt af sporet både æstetisk og funktionelt. Af en tegning på Københavns Kommunes hjemmeside fremgår det, at rådgiverne har valgt at skævvride selve gadeforløbet i forhold til byrummets facader og den naturlige sigtelinje. Dermed har de ødelagt visionen om en storslået allé fra Rådhuspladsen forbi Frihedsstøtten og videre til Trommesalen.
Skævvridningen, der tilgodeser det kommende Scala-byggeri på bekostning af Tivoli, betyder desuden, at arealet foran Tivolis hovedindgang ikke udvides, hvilket der er et stort behov for netop her, hvor mange mennesker passerer til fods eller mødes i større og mindre grupper, før de går i Tivoli. Ifølge målinger foretaget af bylivseksperten Jan Gehl passerer der 3 (tre) gange så mange fodgængere (ca. 30.000 om dagen) på Vesterbrogades sydlige fortov foran Tivoli i forhold til det nordlige fortov langs Scala-grunden og Axeltorv.
Man undrer sig over, hvorfor man i Københavns Kommune valgte at udvikle Vesterbros Passage i en så »lyssky« proces, hvor kun en indbudt gruppe af kommercielle interessenter blev konsulteret? Hvor blev alle idealerne om borgerinddragelse, åbenhed og nærdemokrati af?
Vel er København ikke Berlin og Vesterbrogade ikke Champs-Élysée, men der er dog tale om et af Københavns vigtigste strøg med stor folkelig appel og en historie, der rækker tilbage til byens grundlæggelse. Netop i et så vigtigt projekt burde alle interesserede blandt byens borgere have haft mulighed for at komme til orde og blive hørt, inden beslutningerne blev truffet.
Men så længe der endnu kun er tale om streger i en computer, har politikerne mulighed for at lytte til borgernes stemme og bede rådgiverne om at rette op på det skævvredne projekt.
Og samtidig fastholde de gode intentioner om et rigt byliv i en grøn by.
City
Avisen 24.10.12
Jan
Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.rådhusplads.dk