Hvis Rådhuspladsen befris for den gennemkørende trafik på H. C. Andersens Boulevard skabes der helt nye muligheder for at binde middelalderbyen og Vesterbro sammen til en helhed. En ny byport vil markere overgangen mellem pladsen og Vesterbros Passage og styrke den historiske akse Frihedsstøtten-Rådhuspladsen.

Den nye »Vesterport« kan bruges til showroom for danske virksomheder, byplanudstillinger, bogcafé, turistinformation, TV-studio og pressecenter for de mange aktiviteter på pladsen. På toppen kan udsigtsplatformen med bistro danne rammen om særlige begivenheder, som fx når nationens helte skal hyldes af københavnerne.

Rådhuspladsens samlede areal: 24.200 m2
H. C. Andersens Boulevard: 55.000 biler i døgnetEn vision for Rådhuspladsen

Københavns Rådhusplads fik sit banesår, da bilismen eksploderede efter anden verdenskrig og forvandlede   H. C. Andersens Boulevard til en 6-sporet motorgade.
En miljø- og byplanmæssig katastrofe. Københavnerne fortjener en Rådhusplads uden gennemkørende trafik.

Byens hjerte >