Tunnelløsning i København

København er inde i en rivende udvikling. Nye bydele skyder op i alle verdenshjørner i en hidtil uset forvandlingsproces. Fra at være rigets overskuelige og provinsielle hovedstad svinger byen sig i disse år op til (igen) at blive det merkantile og kulturelle centrum for hele Øresundsregionen.

Mens periferien blomstrer stagnerer byens centrum. Den kvælende biltrafik får år efter år lov til at forpeste tilværelsen for de millioner af mennesker, der færdes i byens centrale område ved Rådhuspladsen og i området vest herfor, også kaldet Metropolzonen.

Den gennemgående trafik på H. C. Andersens Boulevard overgås kun af de mest trafikerede ringveje omkring København. De sundhedsskadelige effekter af partikelforureningen er veldokumenterede, risikoen for fatale ulykker overhængende og den konstante støj stressfremkaldende.

Ikke noget nyt i det. Sådan har det været i årtier. Forsøg på at få en anstændig plads ud af Rådhuspladsen har indtil videre kun resulteret i midlertidige lappeløsninger.

Underligt nok er der stadig en tendens til at romantisere Rådhuspladsen som en trafikal smeltedigel, hvor byens puls banker i storbytakt til akkompagnement af de blinkende neonreklamer. 30'er-nostalgi i ny aftapning. Times Square ses som forbilledet. Som om mængden af biler er ligefrem proportional med kvaliteten af byrum.

Resultatet er, at trafikken beslaglægger næsten 60% af Rådhuspladsens areal, og at busstoppesteder og gader optager pladsens potentielt bedste og mest solbeskinnede opholdsarealer. De mange aktiviteter på pladsen er henvist til at foregå på en ø i et hav af biler.

Lad os nu for et øjeblik drømme bilerne væk fra H. C. Andersens Boulevard og forestille os en tunnel fra Studiestræde til Dantes Plads:

• Rådhuspladsen ville forvandle sig fra det uforløste gadekryds, det nu er, til et fuldt udfoldet byrum omgivet af den nuværende, rimeligt harmoniske og varierede randbebyggelse.

• Pladsen ville blive en arena for udfoldelse, kreativitet, ophold og velvære.

• Den trafikale Berlinmur mellem den østlige og vestlige sektor af Metropolzonen ville forsvinde.

• Arealet mellem Rådhuset og Tivoli ville kunne forvandles til en enestående grøn cykelboulevard.

• Glyptoteket og Dantes Plads ville i forening danne et pragtfuldt nyt byrum.

• Trafikken ville glide lettere, når nogle af de tunge gadekryds forsvandt.

• Trafiksepareringen ville gøre byen tryggere at færdes i for alle.

Indtil videre er der kun tale om drømme, der af Københavns Kommune er sat på stand by til en ikke nærmere defineret fremtid. Næsten alle de politiske partier på Rådhuset er enige om, at den rigtige løsning på de massive miljøproblemer er en nedgravning af H. C. Andersens Boulevard. Men projektet er dyrt, og en masse andre gode projekter står først for tur.

Vi risikerer altså, at Rådhuspladsen i de næste mange år skal trækkes med en ny lappeløsning, når den nye metrostation skal finde sin plads i miljøet. Det rigtige vil selvfølgelig være at tage fat på den langsigtede løsning nu, hvor gravemaskinerne alligevel skal i gang med at endevende området.

Det der skal til er, at alle gode kapitalstærke kræfter slår sig sammen om at løfte dette projekt. Og fordi der er tale om et projekt af national betydning, må staten træde til med finansiering og en lovgivning, der gør det muligt for Københavns Kommune at generere indtægter til trafikformål.

Berlingske Tidende 08.07.08
Jan Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.cadaid.dk