Tunnelløsning
i København
København
er inde i en rivende udvikling. Nye bydele skyder op i alle verdenshjørner i en
hidtil uset forvandlingsproces. Fra at være rigets overskuelige og provinsielle
hovedstad svinger byen sig i disse år op til (igen) at blive det merkantile og
kulturelle centrum for hele Øresundsregionen.
Mens
periferien blomstrer stagnerer byens centrum. Den kvælende biltrafik får år
efter år lov til at forpeste tilværelsen for de millioner af mennesker, der færdes
i byens centrale område ved Rådhuspladsen og i området vest herfor, også
kaldet Metropolzonen.
Den
gennemgående trafik på H. C. Andersens Boulevard overgås kun af de mest
trafikerede ringveje omkring København. De sundhedsskadelige effekter af
partikelforureningen er veldokumenterede, risikoen for fatale ulykker overhængende
og den konstante støj stressfremkaldende.
Ikke
noget nyt i det. Sådan har det været i årtier. Forsøg på at få en anstændig
plads ud af Rådhuspladsen har indtil videre kun resulteret i midlertidige
lappeløsninger.
Underligt
nok er der stadig en tendens til at romantisere Rådhuspladsen som en trafikal
smeltedigel, hvor byens puls banker i storbytakt til akkompagnement af de
blinkende neonreklamer. 30'er-nostalgi i ny aftapning. Times Square ses som
forbilledet. Som om mængden af biler er ligefrem proportional med kvaliteten af
byrum.
Resultatet
er, at trafikken beslaglægger næsten 60% af Rådhuspladsens areal, og at
busstoppesteder og gader optager pladsens potentielt bedste og mest
solbeskinnede opholdsarealer. De mange aktiviteter på pladsen er henvist til at
foregå på en ø i et hav af biler.
Lad
os nu for et øjeblik drømme bilerne væk fra H. C. Andersens Boulevard og
forestille os en tunnel fra Studiestræde til Dantes Plads:
Rådhuspladsen ville forvandle sig fra det uforløste gadekryds, det nu er, til et fuldt udfoldet byrum omgivet af den nuværende, rimeligt harmoniske og varierede randbebyggelse.
Pladsen ville blive en arena for udfoldelse, kreativitet, ophold og velvære.
Den
trafikale Berlinmur mellem den østlige og vestlige sektor af Metropolzonen
ville forsvinde.
Arealet
mellem Rådhuset og Tivoli ville kunne forvandles til en enestående grøn
cykelboulevard.
Glyptoteket
og Dantes Plads ville i forening danne et pragtfuldt nyt byrum.
Trafikken
ville glide lettere, når nogle af de tunge gadekryds forsvandt.
Trafiksepareringen
ville gøre byen tryggere at færdes i for alle.
Indtil
videre er der kun tale om drømme, der af Københavns Kommune er sat på stand
by til en ikke nærmere defineret fremtid. Næsten alle de politiske partier
på Rådhuset er enige om, at den rigtige løsning på de massive miljøproblemer
er en nedgravning af H. C. Andersens Boulevard. Men projektet er dyrt, og en
masse andre gode projekter står først for tur.
Vi
risikerer altså, at Rådhuspladsen i de næste mange år skal trækkes med en
ny lappeløsning, når den nye metrostation skal finde sin plads i miljøet. Det
rigtige vil selvfølgelig være at tage fat på den langsigtede løsning nu,
hvor gravemaskinerne alligevel skal i gang med at endevende området.
Det
der skal til er, at alle gode kapitalstærke kræfter slår sig sammen om at løfte
dette projekt. Og fordi der er tale om et projekt af national betydning, må
staten træde til med finansiering og en lovgivning, der gør det muligt for Københavns
Kommune at generere indtægter til trafikformål.
Berlingske
Tidende 08.07.08
Jan Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.cadaid.dk