Rådhuspladsen på vej mod nye tider

I 1962 tog det københavnske bystyre en modig beslutning og gjorde Strøget til gågade. Det var en byplanmæssig revolution, der gradvis trængte bilernes hidtil uindskrænkede domæne tilbage. Processen kom til at danne skole i snart sagt alle danske provinsbyer. Strøgets ry som verdens længste gågade gav genlyd internationalt og inspirerede en generation af danske og udenlandske byplanlæggere.

I takt med at bilerne forsvandt fra byernes snævre gader og pladser, blomstrede livet mellem husene op. Danskerne tog sydens afslappede livsstil til sig og benyttede sig flittigt af fodgængerbyens tilbud om udendørs aktiviteter og socialt samvær. Københavns middelalderby blev attraktiv at færdes i, efterhånden som nettet af gågader blev udvidet, og byens mange pladser forvandledes til fredelige oaser.

Metropolzonen

København står nu over for beslutninger af tilsvarende karakter og rækkevidde. Det københavnske bystyre har igangsat en ambitiøs planlægning under overskriften Metropolzonen. Den sympatiske hensigt bag dette initiativ er at udstikke en ny kurs for udviklingen af den centrale del af hovedstaden, så den i fremtiden lever op til sin rolle som merkantilt og kulturelt centrum for hele Ørestadsregionen

Metropolzonen er det område i København, hvor den »nye« by med sine trafikknudepunkter og storstadspræg voksede op mellem middelalderbyen og Vesterbros lejekaserner. Et område som i tidens løb udviklede sig efter de forhåndenværende søms princip, og hvor tidligere tiders storstilede byudviklingsplaner led skibbrud. Der er al mulig grund til, at dette forsømte område tages under kærlig behandling nu.

Som byens hjerte er Rådhuspladsen en vigtig del af denne planlægningszone, hvor identiteten skabes i et samspil mellem pladsen, færdslen og menneskene. I paletten af nye muligheder skal det afgørende valg træffes: Skal Rådhuspladsen fortsat være en trafikal heksekedel eller skal den udvikles til at blive en rekreativ smeltedigel.

Modernismens plads

Oprindelig var Rådhuspladsen stort tænkt. Randbebyggelsen afgrænsede en plads af en næsten overvældende størrelse i en by trafikeret af fodgængere og hestevogne. Senere blev der god brug for pladsen, da bilismen tog fart og de elektriske sporvogne dominerede bybilledet.

Den moderne trafik og de blinkende neonreklamer nærede københavnernes stolthed over at bo i en storby. Det første trafiklys på pladsen i 1931 var noget man talte om. Romantikken blomstrede, når Poul Henningsen hyldede byens lys og byens »cikelpi'r«.

Med bilismens voldsomme udvikling gennem de seneste 40 år blev det mere og mere uholdbart, at hovedstadens centrale plads skulle lægge areal til den 8-sporede motortrafikvej, H. C. Andersens Boulevard efterhånden udviklede sig til. Af Rådhuspladsens samlede areal beslaglægger gadearealet næsten 60% af pladsens areal. Hovedparten af bilerne har intet ærinde på pladsen og bidrager kun til at forpeste tilværelsen for de mennesker, der færdes på pladsen til fods eller på cykel.

Tænk nyt

I dag er der brug for at tænke pladsen forfra. Det skal være rart at opholde sig på byens centrale plads. Rådhuspladsen skal være pladsen, man opsøger, pladsen man opholder sig på, pladsen man orienterer sig ud fra.

Til daglig skal der være plads til, at flere aktiviteter kan foregå samtidig: i det ene hjørne en gøglertrup, i det andet en demonstration, i det tredje en gademusikant, i det fjerde en flok portrætmalere, for blot at nævne nogle eksempler. Langs pladsens solsider skal cafélivet kunne udfolde sig frit og uhæmmet. Til særlige lejligheder skal pladsen have et format, der kan rumme selv de mest spektakulære københavnerbegivenheder.

Hvis pladsen bliver ryddet for uvedkommende trafikanlæg, vil de smukke og karakterfulde bygninger, der omkranser pladsen, komme til deres ret. Først og fremmest Nyrops rådhus, hvis folkelige monumentalitet til stadighed vækker beundring, og Anton Rosens Paladshotel, der med sit karakteristiske spir er et hovedværk i dansk arkitektur.

På en plads uden motorlarm og bilos vil lydene fra livet på pladsen kunne høres, og byens nærhed til det salte Øresund kunne mærkes i næseborene.

Afgørelsens time

For at høste disse fordele er det nødvendigt at omlægge trafikken på H. C. Andersens Boulevard og føre den i en tunnel under Rådhuspladsen. Det vil fjerne barrieren mellem pladsen og Vesterbro og skabe helt nye muligheder for at integrere den østlige og vestlige del af Metropolzonen. Samtidig vil det muliggøre en optimal løsning af sammenhængen mellem den kommende metrostation og den øvrige kollektive trafik, busser og letbane.

Beslutningen vil udløse bekostelige og krævende anlægsarbejder, men den vil være af stor strategisk betydning for Københavns udvikling som trendsættende metropol.

Med anlægget af den nye ringmetro og gravemaskinernes uundgåelige indtog på Rådhuspladsen er tiden inde til at sætte blyanten til papiret, så planerne kan ligge klar til klimatopmødet i 2009.

 

Jyllands-Posten 04.01.08
Jan Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.cadaid.dk