Fremtidens Rådhusplads

Tivolis planer om at opføre et højhus på Rådhuspladsen i København har for alvor sat skub i diskussionen om hovedstadens hamskifte fra provinsiel storby til international metropol. Bystyrets radikale oplæg til debat om højhuse i København provokerer til modsigelse, da selv middelalderbyen nævnes som potentiel byggegrund.

Det er forståeligt og rimeligt, at byens ansvarlige borgmestre ønsker at vitalisere hovedstaden og være på forkant med en udvikling, som allerede er i fuld gang. Presset på byen som adækvat centrum for Danmark og en Øresundsregion i vækst vokser dag for dag.

Vi skal tænke os om

Det afspejles i de mange nye projekter, som private aktører har på tegnebordene og som truer med at øge kaos i det område, som nu har fået betegnelsen Metropolzonen. I denne situation er det rigtigt at sparke projekterne til hjørne og se det hele i sammenhæng.

København er en smuk by, hvad de fastboende måske er tilbøjelig til at glemme. Men byens gæster minder os om det. Turisterne hæfter sig ved de velbevarede kvarterer, de lave huse, de intime pladser og strøg med sommerens intense byliv. De nyder den friske brise ved havnen, de fine kik langs kanalerne og byens mange eksempler på god arkitektur. Københavnerne selv er måske mere i kontakt med byens sjæl, som er vanskeligere at sætte ord på.

Vi står altså med nogle fine kvaliteter, som vi har mulighed for at udvikle, men som vi også risikerer at miste, hvis vi ikke tænker os om.

Luk for trafik

Københavns Rådhusplads i dag er et skoleeksempel på de ulykker, der sker, når ingen tænker sig om, men lader udviklingen diktere betingelserne. Da pladsen fik sin nuværende størrelse i 1890’erne kunne ingen forudse den trafikale udvikling, der med tiden gjorde pladsen til ét stort vejkryds med alt hvad dertil hører af støj, forurening og livsfarlig trafik. Et forsøg på at afbøde de værste gener ved at skabe en plads i pladsen med opførelsen af den sorte busterminal blev en lappeløsning af værste skuffe.

I virkeligheden fik pladsen allerede i begyndelsen af forrige århundrede sin rigtige størrelse, passende for en metropol af Københavns format. Pladsen skal bare tages i brug nu: ned under jorden med biltrafikken og de støjende busser, lad bilerne køre i tunnel under Rådhuspladsen – og helt nye muligheder vil opstå. Rådhuspladsen vil blive forvandlet til hele byens skueplads, hvor selv de største københavnerbegivenheder og internationale events får plads til at folde sig ud. Cafélivet vil blomstre, gøglere og musikanter skal ikke længere overdøve den enerverende trafikstøj og pladsen er parat, når MTV kommer forbi.

Lukkes Vesterbros Passage for trafik, vil der kunne skabes et levende gaderum mellem Tivoli og Rådhuspladsen for fodgængere og cyklister, for hestedroscher og gratis minibusser og for de optog, der ellers presses igennem byen under politieskorte.

Fjern Tivolis hegn

En ny byport vil med klangbund i fortiden markere overgangen mellem plads og gaderum. En café med balkon på toppen af »Vesterport« vil gøre det muligt for byen at modtage nationens helte til folkets hyldest.

Nu som før er det Nyrops pragtfulde rådhus, der behersker pladsen. Bygningen er – med det forslidte udtryk – af »international klasse«. Dansk og international på samme tid, storslået og folkelig. Andre bygninger omkring pladsen hævder sig også i ensemblet af stilmæssig og kronologisk diversitet. Paladshotellet er fx en værdig pendant til Rådhuset, og i Tivolis hjørne ligger det lille »Rosenborg slot« med sin aura af nostalgi og eventyr.

Har Rådhuspladsen på netop dette sted brug for et højhushotel, der vil sende sin lange skygge ud over pladsen? Skal Københavns næste højhus ligge her, selv om det bliver af høj arkitektonisk karat, eller skal vi bede Tivoli om at opføre hotellet i et andet hjørne af haven, hvor byen er bedre tjent med højhuse?

Måske skulle man i stedet foreslå den dynamiske ledelse af Tivoli at åbne haven mod byen og fjerne hegnet mod H. C. Andersens Boulevard? Hvilke muligheder ville det ikke give, hvis Tivoli smeltede sammen med en bilfri H. C. Andersens Boulevard helt ned til Dantes Plads og Glyptoteket?

 

Jyllands-Posten 10.01.07
Jan Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.cadaid.dk