En vision for Rådhuspladsen, tak

Lige siden rådhusarkitekten Martin Nyrop tumlede med sine forslag til Rådhuspladsen for over 100 år siden, har den været udsat for kritik. Det er til dato ikke lykkedes at få sat skik på den store skæve plads med de åbne hjørner. Og i dag er det hele under opbrud.

En vinterdag i januar 2011 kan situationen ridses sådan op: Metroringen er vedtaget med en station på Rådhuspladsen. Den forkætrede terminalbygning har måttet lade livet. Tilbage står to stumper og rager umotiveret op. Halvdelen af pladsens fodgængerareal er inddraget til byggeplads bag et plankeværk.

På hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade er erhvervslivets organisation DI i gang med at ombygge sit hovedsæde, kun råhuset står tilbage og venter på en ny glasfacade. Der bliver meget glas omkring dette åbne hjørne.

I den modsatte side af Rådhuspladsen, kaldet pladsen ved Vartov, har kommunen vedtaget at begå et arkitektonisk overgreb på Paladshotellet. Der skal plantes en mindre skov foran facaden, som fuldstændig vil spolere helhedsindtrykket af mesterarkitekten Anton Rosens fredede bygning.

Samtidig sender H. C. Andersens Boulevard dag ud og dag ind sin malstrøm af biler hen over en tredjedel af pladsens areal, mens dens afleverer en stribe miljøproblemer i form af sodpartikler, støj og utryghed. Kontrasten til bystyrets bestræbelser på at gøre København til en bæredygtig metropol med fokus på borgernes sundhed og trivsel er skærende.

Bag kulisserne arbejder Metroselskabets landskabsarkitekter med et begrænset forslag til indpasning af metrostationen i byrummet. Og i lokaludvalget for Indre By er man engageret i en kommende visionsplan for bydelen, der også omfatter Rådhuspladsen.

Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem de forskellige planer og aktiviteter.

Situationen kalder i den grad på, at der bliver udarbejdet en perspektivrig helhedsplan for Rådhuspladsen, der kan yde sit bidrag til, at københavnerne orker de kommende års byggerod.

Det vigtigste krav til en ny Rådhusplads må være, at fodgængerne som i Nyrops tid igen får ret til at færdes overalt på pladsen. 100 års bilregime må være nok. Nu bør parentesen lukkes. Den gennemkørende trafik bør føres i en tunnel under pladsen. Den trafikale Berlinmur må væk.

Rådhuspladsen skal i langt højere grad end i dag indbyde til ophold og aktivitet for alle københavnere og byens gæster. Der skal være noget at se på og komme efter.

Bylivet skal præges af fodgængere på gennemgang eller med ærinde til metroen, busserne, taxaerne, cafeerne, butikkerne, hotellerne, kontorerne. Biler med ærinde på pladsen må færdes på fodgængernes præmisser. Cyklerne skal have deres egne baner.

Belægning, belysning og andre byrumselementer skal være af høj kvalitet, og pladsens rumlige og arkitektoniske herlighedsværdier skal fremelskes.

En Rådhusplads med et opholdsareal, der fylder hele rummet ud mellem facaderne, vil få et format, der vil virke som en magnet på eventmagere og styrke Københavns brand som turistby i konkurrence med andre europæiske storbyer.

Derfor skal der lyde denne opfordring til bystyret: Grib chancen nu og skab det folkelige og repræsentative byrum, som Nyrop og hans efterfølgere drømte om. Lad verdens dygtigste byrumsfolk byde ind med deres ideer. Giv os en vision for Rådhuspladsen som Danmarks flotteste byrum.

 

Politiken 30.01.11
Jan Koed MAA
jk@cadaid.dk
www.rådhusplads.dk