1/13 Der var en vis storhed over Rådhuspladsen i de første år efter århundredskiftet. Overalt færdedes fodgængerne i fredelig sameksistens med cykler, hestevogne og de nye elektriske sporvogne. Biler var endnu et særsyn.
Foto: Julius Aagaard 1904, Københavns Museum. Stort format

2/13 Pladsens nye randbebyggelse var stærkt inspireret af central- og sydeuropæiske renæssancestilarter. Med indvielsen af Paladshotellet i 1910 satte arkitekten Anton Rosen sit mesterlige præg på Rådhuspladsens arkitektur. Det midterste, slanke tårn fuldendte det ikoniske motiv fra byvåbnet med de tre tårne. Postkort ca. 1912.
Stort format

3/13 Lige fra begyndelsen var Rådhuspladsen knudepunkt for den kollektive trafik. Allétræerne i Vestre Boulevards nordlige afsnit til venstre i billedet dannede en naturlig afgrænsning af byrummet. Postkort ca. 1912.  Stort format

4/13 Mod vest skabte Vesterbrogade eller Vesterbros Passage en attraktiv forbindelse mellem den ny Rådhusplads og brokvarteret Vesterbro. Den aksefaste boulevard var anlagt på byens nedlagte fæstningsterræn. Undervejs passeredes Tivoli, National Scala og banegården, med Frihedsstøtten som et markant fikspunkt. Postkort 1902. Stort format

5/13 Nord for Rådhuspladsen var Vestre Boulevard (H. C. Andersens Boulevard) udformet som en allé med fire rækker træer. Monumentet »Den lille Hornblæser« blev opsat 1899 til minde om krigene i Slesvig 1848-50 og 1864. Respektfuld og effektfuld opstilling af et nationalt mindesmærke. Postkort ca. 1908.  Stort format

6/13 Vestre Boulevard med de fire rækker allétræer set mod nord. Trængsel ved sporvognen til Ordrup og Dyrehaven. Foto: Holger Damgaard, 1918. Københavns Museum. Stort format

7/13 Med Rådhuspladsen havde den ekspanderende hovedstad fået opfyldt sit behov for en central plads og folkeligt mødested af internationalt format. Den københavnske selvbevidsthed manifesterede sig i middelalderbyens nye randbebyggelse i tidens historiske stilarter. I pladsens nordøstlige hjørne er man ved at gøre klar til at opføre det senere Politikens Hus. Postkort ca. 1904.  Stort format

8/13 I 1920'erne har pladsen endnu ikke mistet sin storhed, selv om den hastigt voksende biltrafik er begyndt at sætte dagsordenen for de næste årtier. Bylivet folder sig ud ved Dragespringvandet bag træet i forgrunden.
Foto: Elfelt, 1924. Københavns Museum. Stort format

9/13 Dragespringvandet fik i 1908 tilføjet et ydre bassin til stor fornøjelse for de lokale københavnerbørn. Bassinet blev atter fjernet i 1954, da H. C. Andersens Boulevard fik sin nuværende bredde. Foto: 1912. Københavns Museum. Stort format

10/13 Det fintmaskede net af nye elektriske sporvejslinier var et stort fremskridt for københavnerne. I baggrunden ses til venstre det fornemme Hotel Bristol og til højre Hotel Metropol med sit nu forsvundne hjørnetårn. Foto: Orla Bock, ca. 1905. Københavns Museum. Stort format

11/13 Vestre Boulevard (nu H. C. Andersens Boulevard) set mod syd. En fredelig allé skabt til lokal færdsel. Cyklerne var kommet for at blive! Postkort ca. 1907.  Stort format

12/13 Vestre Boulevard set fra den yderste ende ved Langebro mod Rådhuspladsen. Den nyopførte ejendom ligger på hjørnet af boulevarden og Rysensteensgade. Damen forrest betragter Bissens »Yngling til Hest«. Rytterstatuen er i dag opstillet på Rødkilde Plads i Vanløse. Postkort 1903.  Stort format

13/13 Fra manøvrehuset på Langebro havde man en storslået udsigt over den nyanlagte Vestre Boulevard helt til Rådhuspladsen med Dagmarteatret i baggrunden. Set med nutidens øjne et godt bud på et fremtidssikret gadeprofil med rigelig plads til fortove, cykelstier, lokalgader og et skybrudssikret, grønt byrum omkring midteraksen. Den gennemgående trafik afvikles i en tunnel under boulevarden. Postkort 1910.  Stort format